Kultur og idræt


Luk alle
Åben alle

Kulturpolitikken er fundamentet for udviklingen af kulturlivet i retning af samarbejde, kreativitet og mangfoldighed.

 

Det er vigtigt for os, i Albertslund, at kulturpolitikken insisterer på at der
er plads til nye og skæve initiativer, til dynamik og til udvikling. Politikken har endvidere til opgave at være med til at fastholde fokus på vigtigheden af at tilbyde en mangfoldighed af kunstneriske oplevelser på højt kvalitativt niveau.

Visionen for vores kulturpolitik beskrives i fem temaer, som tilsammen danner det kulturpolitiske felt:

  • Det lokale kulturliv
  • Dynamiske kulturinstitutioner
  • Talenter og vækstlag
  • Kreative alliancer mellem kultur og erhverv
  • Kreative byrum

Læs kulturpolitikken 

Folkeoplysningspolitikken omhandler forenings- og voksenskoleområdet i Albertslund Kommune.

 

Vores foreninger og voksenskoler skaber, med deres tilbud til medlemmerne, deres begivenheder og deres sociale arrangementer, en sammenhængskraft i Albertslund som er af fundamental betydning for byens liv.

Læs folkeoplysningspolitikken 

Vi ønsker at skabe et miljø hvor idræt og bevægelse bliver fremmet gennem relationer til for eksempel børneinstitutioner, skoler og plejeboliger.

 

Byens rum skal invitere til motion; belysning skal gøre det muligt at færdes på alle tidspunkter, og der skal være et godt udbud af specifikke idrætsfaciliteter.  Borgerne, herunder foreningerne, skal have mulighed for og kompetencer til at indgå i, udvikle og muliggøre fysisk udfoldelse og leg til deres egen og til andres glæde.

Læs idrætspolitikken 

Bibliotekspolitikken tager de udfordringer og muligheder op, som den generelle samfundsudvikling og det ændrede mediebillede indebærer.

 

Der er fire temaer, som har præger arbejdet på Albertslund Bibliotek frem mod 2015 er:

  • Borgeren i centrum
  • Borgerinddragelse
  • Partnerskaber
  • Synlighed

Læs bibliotekspolitikken 

Kunst i det offentlige rum er for alle. Strategien for kunst i det offentlige rum skal danne grundlag for kunsten, som er der, hvor vi alle færdes.

 

Nærværende strategi udstikker en retning for kunst i det offentlige rum i Albertslund gennem ”Møder, medskabelse og muligheder”. 

Tidsperspektiver, holdbarhed og en række temaer veksler, så noget kunst er permanent, andet er midlertidigt, og nogle værker er helt spontane. 

Strategien skal benyttes ved indkøb af kunst til offentlige steder, ved vedligehold og renovering samt ved processer og projekter, som fører til udsmykning og kunst i det offentlige rum.

Læs strategien for kunst i det offentlige rum