Genbrugsstationen

Åbningstider og regler for brug af genbrugsstationen og Drivhuset.


CORONA-tiltag

Husk at holde afstand, nys og host i ærmet og sprit dine hænder af før og efter besøg på genbrugsstationen.

Der må max opholde sig 2 personer af gangen i Byt et bræt og Møbelrummet og der er fortsat krav om mundbind begge steder.

I Drivhuset skal du bruge mundbind og spritte dine hænder af ved indgangen. Der må max opholde sig 5 personer af gangen i Drivhuset. Ved kø er besøgstiden begrænset til 10 minutter. Husk at holde afstand i køen udenfor.

______________________________________________________________

 

Du finder Albertslund Genbrugsstation på Holsbjergvej 44, 2620 Albertslund. Tlf: 2347 8890.

Genbrugsstationen har normalt åbent alle ugens 7 dage fra klokken 10-17, med undtagelse af den 24.-26. december, den 31. december og 1. januar.

Du kan også benytte en af de andre genbrugsstationer i Vestforbrændings opland. Du kan se adresser og åbningstider for de enkelte genbrugsstationer på Vestforbrændings hjemmeside.

Herunder står nogle få, men vigtige retningslinjer du skal følge, når du benytter Genbrugsstationen. Læs mere i Ordensreglement for Genbrugsstationen. 

På Genbrugsstationen kan du besøge bytteafdelingen i Drivhuset eller kigge forbi de andre genbrugsområder, som Albertslund Kommune stiller til rådighed for borgerne.

Du kan læse mere om Drivhuset, Byt et bræt, Skurvognen og Skoletjenesten, nederst på siden.

Luk alle
Åben alle

Affaldet skal sorteres i de containere/båse der er på pladsen. 

Er du i tvivl om hvilken container dit affald skal i, så spørg bare en genbrugsvejleder. Du kan kende dem på det orange arbejdstøj.

Afleveres affald i sække skal det være i klare plastsække, så indholdet tydeligt kan ses af personalet på genbrugsstationen.

Dette kræves for at sikre, at affaldet ender i den rette container.

Adgang til genbrugsstationen er begrænset til køretøjer på højst 3.500 kg (ikke medregnet eventuel trailer).

Denne adgangsbegrænsning er indført, fordi store biler og trailere typisk kommer med store mængder affald, og det gør det vanskeligt for genbrugsstationerne at skaffe plads i containerne til alle brugere.

Bemærk at der findes særlige regler for virksomheders adgang til genbrugsstationen.

  • restaffald og madaffald (nedfaldsfrugt kan dog afleveres som haveaffald)
  • radioaktivt affald
  • eksplosivt affald
  • klinisk risikoaffald
  • jord i mængder over 1 m3, og jord fra grunde der er registrerede som forurenede, uanset mængde

Farligt affald skal afleveres til personalet i forsvarligt lukket emballage påsat oplysning om indhold. Affaldet kan kun afleveres i mindre mængder (max. 25 L beholdere).

Eternitplader skal anmeldes, hvis du har mere end 10 plader.

Hvis du skifter eternitplader på din ejendom, skal det anmeldes til kommunen, hvis du skal af med mere end 10 af de gamle plader.

Du kan anmelde eternitaffaldet via dette onlinelink. Eller kontakte kommunens miljøafdeling på miljo@albertslund.dk

Når kommunen har modtaget din anmeldelse, modtager du inden for 14 dage en skriftlig anvisning til et godkendt modtageanlæg. Du skal medbringe anvisningen til modtageanlægget for at kunne komme af med affaldet.

Har du 10 eternitplader eller derunder, herunder knækkede plader, kan du aflevere dem på genbrugsstationen, men kun hvis de er forsvarligt plastemballeret, så der ikke kan slippe støv ud. Gør eventuelt de knækkede plader våde, inden du pakker dem ind.

Eternit skal nu pakkes ind
Eternit-affald skal fremover afleveres i en lukket plast-emballage (f.eks. plastfolie), når det skal afleveres på genbrugsstationen.

Ældre eternit kan indeholde asbest og derfor skærper Albertslund Kommune kravene til indpakning af eternit-affaldet, for i endnu højere grad at sikre miljøet i vores omgivelser og arbejdsmiljøet for både borgere og medarbejdere, der færdes på genbrugsstationerne.

Fibercement tagplader produceret efter 1989 er uden asbest, men det er ikke muligt at se forskel på pladerne, når først de ender på genbrugsstationen. Derfor håndteres og behandles alle tagpladerne som asbestholdige.

Hvad sker der med affaldet?
Eternitpladerne bliver specialdeponeret på AV Miljø. Affaldet dækkes umiddelbart efter aflæsning med jord for at forhindre spredning af eventuelle asbestfibre.

Har du spørgsmål til den praktisk håndtering på genbrugsstationen, så kontakt medarbejderne på pladsen.

Bruger du en transportør til at køre dit husholdningsaffald til Genbrugsstationen, skal transportøren og du udfylde denne aftaleseddel.

Transportøren skal vise aftalesedlen til personalet på Genbrugsstationen inden han afleverer affaldet.

Transportørens køretøj skal være under 3.500 kg (trailer ikke medregnet).

Du kan hente kompost på genbrugsstationen.

Vi fortsætter forårets kompostkampagne, men i lidt mindre målestok. Der leveres et læs kompost til genbrugsstationen hver måned sommeren over. Komposten kan hentes i begrænsede mængder efter princippet "først til mølle" af byens borgere.

Gode råd om brug af kompost

Drivhuset - hvor brugte ting får nyt liv

Albertslund Genbrugsstation er bygget op omkring Materialegårdens gamle drivhus, som genbruges til formidlings- og byttehus.

Her formidles til skolebørn og voksne, at affald er en del af fremtidens ressourcer. I Drivhuset og på rundture på pladsen, kan skolebørn lære om affald, sortering, genbrug og genanvendelse. Kontaktperson for besøg med skoleklasser er Keld Frandsen, tlf. 43 68 32 01.

I Drivhuset er der også en bytteafdeling, hvor borgere kan aflevere intakte og brugbare effekter til genbrug og selv gøre et genbrugsfund.

----------------------------------------------------

Drivhusets åbningstider

Mandag: Lukket

Tirsdag - fredag: Åbent fra 10-14

Lørdag - søndag: Åbent fra 10-13

Bemærk: 

Onsdag den 12. maj 2021 lukket 

Torsdag = helligdag (altid lukket på helligdage)

Fredag den 14. maj 2021 lukket

Faste lukkedage:

Drivhuset har altid lukket den 24.-26. december, 31. december og 1. januar, og alle øvrige helligdage, samt 1. maj og Grundlovsdag. Lukkedage i forbindelse med ferie, kurser og andet fravær, vil blive annonceret på denne side og på Drivhusets facebookside.

---------------------------------------------------------

Drivhusets Venner er en forening, der er dannet til støtte for Drivhuset. Foreningens medlemmer er frivillige borgere, der holder åbent i Drivhuset lørdage og søndage fra kl. 10 - 13. Har du lyst til at være frivillig i Drivhuset, så kontakt Verdensmål Centeret på tlf.: 43 62 20 15.

 

 

 

BYT ET BRÆT er et lille lager på Genbrugsstationen, hvor borgere og virksomheder kan give eller tage rester af byggematerialer. Det kan være alt fra lægter, brædder, trykimprægneret træ, mursten, tegl, pvc rør, søm og skruer, rockuld, vindpap, tagpap m.v.

Det giver værdi for både miljø og klima, når materialer bliver genbrugt direkte, fremfor at blive sendt til forbrænding, deponi eller genanvendelse. Det er med til at forlænge levetiden for de ressourcer, som vi har til rådighed i dag. 

Hvis du har nogle materialer med til genbrugsstationen, som du gerne vil give videre til andre, så kontakt en medarbejder på pladsen. Du er selvfølgelig altid velkommen til at gå ind og se, om der er noget du selv kan bruge.

Port Byt et Bræt med Ahmet og Birte

Partnerskab for Cirkulære Kommuner 

BYT ET BRÆT er et ud af flere initiativer til mere genbrug på Genbrugsstationen. Initiativet er en del af projektet Partnerskab for Cirkulære Kommuner, som Gate 21 er projektleder af.

Hvorfor er det så vigtigt at vi tænker cirkulær økonomi ind i vores dagligdag? Hør Christian Ibsen, direktør i CONCITO fortælle i denne lille video.

Borgerne er glade for at bytte byggematerialer 

Kommunen og Gate 21 har været ude på genbrugsstationen, for at høre hvad borgerne synes om Byt et bræt. 

Borgerne var positive og mente alle, at det var nemt, tilgængeligt og godt for miljøet, at bytte sig til byggematerialer.

Skurvognen er et nyt genbrugsværksted og materialelager, hvor skoler og børnehaver kan hente brugte ting og sager til projekter og undervisning.

Her er 10 sjove ideer til, hvad du kan lave ud af materialer fra genbrugsstationens containere.

Kreaprojekter til Skurvognen

Skriv til affaldoggenbrug@albertslund.dk hvis du vil prøve ideerne af.

Albertslund Kommune tilbyder rundvisninger for skoleklasser og børnehaver (større børn) på den lokale genbrugsstation. Her fortæller vi blandt andet om, hvad der sker med affaldet, og hvorfor det er vigtigt at sortere affaldet korrekt.

Et besøg varer normalt halvanden time og kan altid tilpasses, hvis I for eksempel har et bestemt tema omkring affald, som I gerne vil have fokus på. Det er en god ide at kontakte genbrugsstationen inden besøget, hvis I har ønsker til hvad besøget skal indeholde, fx. hvilke affaldstyper, som vil være relevante at snakke om for den aktuelle børnegruppe.

Pladsmedarbejderne, der står rundvisningen, har været på kursus i formidling tilrettelagt af Vestforbrænding. Vestforbrænding udvikler også undervisningsmaterialer til børn om affald. I finder undervisningsmaterialerne på Vestforbrændings hjemmeside under Skole.

Hvis I ønsker at bestille en rundvisning på genbrugsstationen skal I rette henvendelse til Materialegården:

Keld Frandsen, tlf.: 4368 3201

eller

Mia Strøm, tlf.: 4368 3205